Gå til Langtids-Grammofonplader
Gå til Grammofon-Problemer
Gå til Grammofon-Uro i U.S.A.
Gå til Microgrove-Records
Gå til Nyheder og forbedringer vedrørende grammofonplade-gengivelse
Gå til Tonebalance
Gå til Peerless annoncer
Gå til Andre annoncer

Det der særlig optager radiosindene i Amerika i øjeblikket er grammofonindustrien. Columbia er fremkommet med nogle langtidsgrammofonplader, der i 12 tommer diametersudførelsen, svarende til 30 cm plader, kan spille 22 minutter paa hver side. Dette opnaas dels ved at gøre indspilningsrillerne mindre, saa de kan placeres tættere, dels ved at benytte en omdrejningshastighed paa 33½ pr. minut.

Disse grammofonplader er en videreudvikling af de optagelser, der tidligere er foretaget med dette omdrejningstal, der længe har været et standardsomdrejningstal, hvortil man kunde faa motorer. Motorer med omskiftning til begge omdrejningstal har ogsaa kunnet faas længe. Automatiske pladeskiftere for begge omdrejningstal har ogsaa været i handelen og er nu yderligere udvidet til at have to pick-up, een for normal rilleførelse og een for mikroriller. Man har forlængst accepteret disse ny plader, og de er i handelen i stor udstrækning. At de har en berettigelse, er alle enige om, baade teknisk og økonomisk. Teknisk fordi man i høj grad er ude over det vanskelige automatiske pladeskiftningsproblem, at vende pladen hver 22. minut lader sig dog gøre, og ogsaa fordi langt de fleste musikstykker kan staa paa een pladeside.

Fig.1  Columbia's ny 17 cm grammofonplade, der spiller
lige saa længe som en normal 30 cm plade. Forneden en af de
ny 30 cm plader, der spiller 22 minutter paa hver side

Brahms koncert no. 2 koster i almindelige plader kr. 41,00 ($ 8,50), medens den kun koster kr. 23,50 ($ 4,85) i de ny langspillende plader. La Bohême koster Ca. kr. 95,00 komplet i normale plader og kr. 45,00 i de ny plader.

Lydkvaliteten er ikke, som man skulde tro, ringere ved de ny plader, snarere bedre, hvilket vi har haft lejlighed til at konstatere paa nogle prøver.

Det er derfor med alt andet end glæde RCA's ny »MadameX«-plader er blevet modtaget. Disse plader er fremstillet af samme materiale som Columbia's langtidsplader, nemlig Vinylite, der ikke kan gaa istykker, benytter ogsaa mikroriller med 100 riller pr. tomme, men skal løbe med en ny hastighed, nemlig 45 omdrejninger pr. minut. Desuden har pladerne ikke det sædvanlige lille centerhul, men et 1½ tommer hul i stedet.

Dette hul passer ned over en hul 1½" centertap, der indeholder pladeskifterens faldmekanisme. Et lignende system er jo set før i vore hjemlige pladeskiftere. Der kan ligge 8 plader paa skifteren, og selve skiftningen tager kun 3 sekunder! Paa grund af denne hurtige skiftning kan man faa optil 42 minutters relativ uafbrudt musik. Pladerne er kun 7" i diameter, og hver enkelt plades spilletid er kun 4½ minut som ved normale 30 cm's plader.

Fig. 2. RCA's "MadameX" grammofonplade, der ogsaa er 17 cm i
diameter. 8 plader spiller 42 minutter i den viste hurtigskifter.

Amerikanske grammofonteknikere er derfor af den formening, at »Madame X«-pladerne muligvis vil erstatte normale grammofonplader efterhaanden, idet »MadameX« systemet er billigere baade med hensyn til selve pladerne og til opbygningen af automatiske pladeskiftere. Ikke desmindre vil der stadig være brug for den langspillende plade til musikstykker, der skal fremføres uden afbrydelse, ligesom den for kortere musikstykkers vedkommende, populær musik og dansemusik, er den bedste løsning paa »pladeskifter«-problemet.

I rapporterne gøres der desuden opmærksom paa, at man med det store midterhul i RCA-pladerne risikerer, at pladerne »flyder«, d.v.s. ændrer form.

_____________________________________________________________________________

Den almindelige Forbedring af Grammofonpladerne lader vente paa sig, selv om Decca har fremstillet udmærkede ffrr Plader, der dog kræver en særlig god Pick-up, for at man kan faa Glæde af det indspillede Toneomraade. Ogsaa Victor har fremstillet særlig fine "Red Seal" Plader. Begge Mærker har ringe Naalestøj, og det er jo en Lise for øret ialtfald for dem, der ikke arbejder med neddrejet Tonekontrol. Det vilde selvfølgelig ære en stor Forbedring, om alle Plader blev indspillet som støjsvage Plader med stort Toneomraade, og det er vel i nogen Grad den almindelige Krisesituation, der gør, at vi ikke kan købe ordentligt indspillede Plader herhjemme.

Fordelene ved Baand fremfor Traad er, større Toneomraade, mindre Pris, Mulighed for Beskæring, nemmere at have med at gøre i mekanisk Henseende. Der er næppe nogen Tvivl om, at det mekanisk stærke Magnetofonbaand af Plastic-Typen er Fremtidens Lydbærer og er baade Plader og Traad overlegen.

De nye Plader med udvidet Frekvensomraade ("f.f.r.r.") giver naturligvis kun Fordel, dersom det hvormed de afspilles, ogsaa er i Stand til at gengive Toneomraadet. Det gælder i lige høj Grad Forstærkeren og Højttaleren, først og fremmest naturligvis der benyttes. Colibri-Fabrikerne gør opmærksom paa, at deres Pickup er i Stand til at gengive Toneomraadet mellem 50 og 20.000 Hertz omtrent retlinjet (se Kurven i Firmaets Annonce). De nyere Modeller af Colibri er forøvrigt forsynet med en lille hvid Prik paa Tonehovedet, hvorved Indsætningen af Safir i Pladens Startrille lettes betydeligt.

_____________________________________________________________________________

Der er ved at opstaa et Dilemma, som Følge af de nye amerikanske Grammofonplader, der kræver nye Pladespillere, Pickups osv., idet saavel Pladernes Omdrejningstal som deres specielle Skæring ikke tillader Afspilning paa de nuværende Pladespillere eller Radiogrammofoner. I USA, hvorfra hele Uroen stammer, har Følgerne allerede tydeligt manifesteret sig, idet Handelen med Radiogrammofoner er gaaet i Staa, saa at disse udsælges til Priser, der ligger 60-70 % under Normalprisen.

Kampen derovre føres nu mellem Radio Corporation of' America (RCA) og Columbia Corporation, og den drejer sig i det store og hele om følgende: RCA har fremstillet en ny støj svag og bedre Plade med 18cm Diameter. Den kræver et Omdrejningstal paa 33 ? pr. Minut og har et Centerhul, som er større end Normalpladernes, hvorfor der kræves en helt ny Pladespiller og en ny Pickup til Afspilningen - en Pladespiller, som kun fremstilles af RCA selv. RCAs Plade er baseret paa en automatisk Pladeskifter, som arbejder meget hurtigt og tillader en samlet Afspilningstid (af 10 Plader) paa 53 Minuter, saaledes at man altsaa kan høre en hel Symfoni el. l. uden at skulle gribe manuelt ind. Columbia møder derimod op med en Langtidsplade - den saakaldte Mierogroove, som skal køre med et Omdrejningstal paa 45 pr. Minut.

Amerikanerne skal altsaa have tre Pladespillere med tre Omdrejningstal, nemlig: en med 45 Omdrejninger pr. Minut til Microgroove-Pladerne, en med 33? Omdrejning pr. Minut for RCA-Pladerne (med Pladeveksler og speciel Pickup), og endelig en med Standard-Omdrejningstallet 78. Desuden maa man erindre, at en almindelig Pickup ikke lader sig benytte til Columbias Langtidsplade og naturligvis slet ikke til RCAs 18cm.

Forvirringen er altsaa stor - og den forretningsmæssige Reaktion tilsvarende. Nogle Fabrikanter har indrettet sig paa den Maade, at de forsyner deres Radiogrammofoner med een Motor med Indstilling for 78 og 33½ Omdr. og med to Pickups, saa at man altsaa kan spille Standardplader og Langtidsplader, medens RCA-Apparaturet behandles helt for sig selv.

Men Publikum har altsaa ikke reageret, som man forventede, idet Salget af disse nødvendigvis kostbare Pladespillere (Radiogrammofoner) er gaaet helt i Staa, og mange Steder ser man; at de største Radioforhandlerkoncerner helt har opgivet at tage Standpunkt til Misèren og ophørt med at forhandle Radiogrammofoner.

I amerikanske Radiokredse synes man at se paa Sagen ud fra det Synspunkt, at den nye RCA-Pladeteknik er et uønsket Konkurrencestød mod Columbias Langtidsplade (som var først paa Markedet). Den fremkom i Juni 1948, og siden er der solgt over 3 Mill. Plader og over 600.000 Pladespillere til den. Amerikanerne er meget interesseret i Langtidspladen og synes at foretrække denne frem for Standardpladen, og derfor maatte RCA, som er en af de allerstørste Grammofonpladefabrikanter i USA, gribe til Modforholdsregler for at imødegaa Konkurrencen fra Columbia.

Saaledes ligger Landet derovre, og Dønningerne fra den store Kamp mellem Millionkoncernerne har ogsaa naaet os paa den anden Side den store 'Dam. Imidlertid maa man ikke glemme, at der ogsaa er bundet Storkapital i Fremstillingen af Normaiplader - ikke mindst her i Europa - saa ganske nemt bliver det ikke trods Marshall-Hjælp og megen Propaganda at faa den amerikanske Grammofoninvasion organiseret med Sukces. Vi maa haabe, at det skal lykkes de store europæiske Grammofonfabriker, i hvert Fald foreløbig at dæmme op for Uroen omkring Pladerne, at ikke ogsaa dette Moment skal komme forstyrrende ind og volde nye Ulykker i vor egen hjemsøgte Branche. De store Koncerner har besluttet ikke at fremstille Plader med andre Omdrejningstal end det normale. Men paa den anden Side kan man selvfølgelig ikke dæmme op for de tekniske Fremskridt, hvor disse virkelig byder paa reelle Goder. Saa vidt vi kan se, indebærer de amerikanske Konkurrence-Nyheder ikke saa store tekniske Fordele, at man bør lade sig lokke ud paa Eventyr. Man maa ikke glemme, at her, som i lignende Tilfælde, er det til syvende og sidst altid Brugerne af Grammofonplader, det gaar ud over, og Pengene er ikke saa rigelige i Dag, at man har Lov til at spille letsindigt Spil her.

_____________________________________________________________________________

Fig 1.

I U.S.A. er fremkommet en nyhed inden for grammofonbranchen, som synes at have skabt en kraftig interesse for grammofongengivelse: nye grammofonplader, fremstillet af kunststoffet vinylite, og med mange flere (og smallere) riller end normalt. De nye plader har en spilletid p Ca. 50 minutter, imod Ca. 4,5 min, for de store standardplader. De er indspillede væsentlig svagere end de gamle plader, og kræver derfor, at pladematerialet skal være et kornfrit materiale som vilylite, i modsætning til pladematerialet for standardplader, der er på shellak- og montanvoks-basis for de fleste fabrikaters vedkommende.

De normale plader med normal rilleafstand kan i U.S.A. fås indspillet til en hastighed på 33,3 omdrejninger pr. minut, d. v. s. godt dobbelt så langsomt som svarende til normalhastigheden, der er 78 omdr./min. Herved har man opnået at få spilletiden forøget godt 2 gange, svarende til Ca. 10 min. pr. stor pladeside, men princippet medfører, at kvaliteten går ned. Med de nye mikrorille-plader synes kvaliteten igen at være hævet, og amerikanerne siger, at disse nye pladers kvalitet m. h. t. gengivelse ligger over standardpladers, idet specielt de høje toneregistre er forbedrede. Til gengæld kræver de nye plader specielle pickups og en større forstærkning.

På grundlag af en artikel i Radio News for januar 1949, pag. 54 p. p., kan følgende oplysninger gives om de nye mikrorille-plader. For det første nævnes der følgende fordele vedrørende de nye plader:

1. længere spilletid
2. bedre højfrekvensgengivelse
3. forbedret dynamik, d. v. s. forskel mellem forte og piano
4. yderst lavt nåletryk
5. praktisk talt frihed for nålestøj, baggrundsstøj og rummel fra pladetallerkenen
6. mindre pladeslid og dermed længere brugstid.

De 50 minutters spilletid medfører, at hele symfonier o. 1. kan indspilles og afspilles uden pladeskift, hvilket naturligvis er en meget stor behagelighed. Dette er opnået, dels ved at lade pladen rotere med ringe hastighed, 33,3 bmdr./min., og ved at have ca. 10 riller pr. mm stedet for de normale 4 pr. mm.

Fig. 1 viser en pladespiller for såvel de normale plader som plader for 33,3 omdr./min. og med pickups for normalplader og for mikrorille-plader. Til venstre ses omskifteren for motoren, der enten kan løbê de 78 eller de 33,3 omdrejninger pr. min., øverst ses den normale pickup og til højre den specielt byggede mikropickup. Fig. 2 viser i (A) mikrorillers afstand i forhold til riller på normale plader (B). Skitsen i (C) viser et eksempel på den såkaldte »pinch«effekt. (D) viser en skitse af hoved og arm for en Webster-Chicago mikropickup, hvori der mellem hoved og arm er indskudt et elastisk nylonmellemstykke. Det nævnes i artiklen, at nedgangen i kvalitet for de langsomtgående plader med normal rilleafstand kyldes, at bølgelinierne

Fig 2.

___  ___  ___  ___  ___  ___  ___  ___  ___           ___  ___  ___  ___  ___  ___  ___  ___  ___

for de inderste pladeriller for de høje frekvenser bliver for krappe, men at dette udjævnes i mikrosystemet på grund af den svagere indspilning, således at krapheden er mindre for mikroplader end for normale plader med normal hastighed.

Pickups for mikrorille-plader er ganske lette, idet nåletrykket ikke overstiger 8 gram og normalt er ca. 5 gram. Der anvendes altid permanente nåle, og oftest det glashårde metal Osmium, der poleres og tildannes overordentlig fint til formålet, Pladematerialet, Vinylite, er et entydigt plastisk stof uden struktur og uden korn. I forbindelse med det lave nåletryk og den eksakt rigtige udformning af rille til stift bliver støjen af den grund så lav, at man for disse plader kan tale om nålestøjsfri afspilning i modsætning til alle tidligere kendte plader.

Fig. 3 viser en Webster-Chicago pladespiller til 10 stk. 10 eller 12" plader. Hver 12" plade kan spille Ca. 50 minutter, og pladespillerne er derfor i stand til at spille indtil 9 timer i træk uden pladeskift bortset fra det automatiske. De anvendte pickups er alle af specialkonstruktion. De har enten safirstift eller stift med. osmiumspids og er i stand til at virke godt mindst 1000 timer.

De nye systemer er kostbare. Pladerne er sikkert ikke billige, og der skal desuden en speciel grammofonmotor til med 2 hastigheder, ligesom systemet kræver brug af en ganske speciel pickup.

Men derfor er det alligevel interessant, idet det viser, at mange muligheder endnu eksisterer inden for radio-grammofonindustrien. Desværre varer det jo sikkert længe, før vi her i landet har mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med de omtalte nyheder.

Fig 3.

_____________________________________________________________________________

Da grammofonindustrien ved forbedring af indspilningsteknikken gennem brug af forstærkere med radiorør, og da gengivelses-metoden over pickup og rørforstærker blev almindelig, fik grammofongengivelsen en overordentlig stor forbedring, hvilket resulterede i, at grammofonindustrien gik frem med stormskridt. Medens de direkte optagne plader, gengivet på tragt-grammofoner, nærmest lydmæssigt set var en plage, blev gengivelsen af de rigtigt indspillede plader ved hjælp af gode forstærkere over dynamisk højttaler en fornøjelse, som en meget stor del af det samlede radiolytter-antal glæder sig over i dag.

Grammofonindustrien kan derfor takke radioindustrien for deres store fremgang. Dette - at den ene industri hjælper den anden frem - ses så ofte og er en naturlig følge af teknikkens udvikling. Grammofonindustrien fik ved brug af radiorørsforstærkere samt med anvendelse af pickups og forstærkere i modtagerne vind i sejlene, og udviklingen tog for denne industri en fart, der ikke står tilbage for radioindustriens. Dette var det store spring, som blev til gensidig stor hjælp såvel for radioindustri som for grammofonindustrien.

Udviklingen er efter dette opsving gået jævnt frem. Det er interessant at se, at alle de nye materialer og metoder i den tekniske udvikling, der kan blive til gavn for grammofonindustrien, tages i brug omgående og stadig giver en forbedring til gavn og glæde for alle de, der interesserer sig for bedst mulig gengivelse af deres plader.

Et af problemerne for grammofonindustrien er pladematerialet. Gennem en lang årrække anvendtes udelukkende plader på shellakbasis, idet shellak, visse voksarter og fint mineralsk pulver blev sammenblandet, smeltet og støbt mod metalmatricer til plader. Stoffet er billigt, ret stærkt og holdbart, men det giver anledning til nålestøj, når grammofonnålen passerer i pladens smalle toneriller. Nålens udsving er i forhold til kornstørrelsen af pladens pulvermateriale af en sådan størrelse, at pulverets ujævnhed i pianassimo-passager giver anledning til den karakteristiske nålestøj, som faktisk er pladestøj. I Amerika har Radio Corporation of America i forbindelse med Melloninstituttet gennemarbejdet og undersøgt en lang række andre stoffer, fortrinsvis på plastic-basis, for grammofonplader, og har fundet et nyt materiale, der i forhold til tidligere materialer er tilnærmelsesvis støjfrit. Materialet er en plastic på vinylharpiks-basis. Det støbes mod matricer ganske som shellakpladematerialet, men opvarmningen sker ved hjælp af højfrekvens, der giver det nye materiale en fuldstændig ensartet varme gennem hele støbemassen og samtidig tillader en meget skarp overholdelse af bestemte temperaturgrænser, hvilket er nødvendigt for at få helt fremragende gode plader fremstillet. Pladerne egner sig især for afspilning med lette pickups med safirstift eller med stifter med osmium-spids, et overordentlig hårdt og slidstærkt metal.

De gamle stål-grammofonstifter forlades mere og mere. De er ikke slidstærke nok, hvilket let kan ses, når man - efter blot afspilning af en enkelt plade - kigger lidt på stålstiftens spids med lup. Man ser et meget tydeligt slid, der ikke er heldigt for pladen. Faktisk ødelægges enhver plade, såfremt man spiller mange gange med samme stift, og især når denne eventuelt ikke benyttes i samme stilling hver gang. Derfor var fremkomsten af safir og osmium til spidser for grammofonstifter en meget stor forbedring. I U.S.A. er der nylig fremkommet en specialstift med safir, idet der mellem stiftens indspændingsdel og safirspidsen er indskudt et »knæ« af nylon. Denne stift, der er opfundet af amerikaneren William Hutter, skal være det bedste, der til dato er fremkommet for grammofonstifternes vedkommende. Nylonstiften modvirker resonans og skåner pladerne i en hidtil ukendt grad, samtidig med at den giver en omtrentlig perfekt afspilning og kan anvendes til mere end 15.000 afspilninger.

Af een eller anden grund har man for mange år siden fastsat, at en grammofonplade skal løbe 78 omdrejninger pr. minut. Da rilleafstanden af hensyn til udsvinget for de dybe frekvenser på forhånd er givet, har dette medført, at plader højst kan spille Ca. 3 minutter, henholdsvis 4,5 min, for små og store plader. Med de nye pladematerialer og med den forbedrede afspilningsteknik er der ikke spor af grund til at blive stående ved denne hurtige omdrejningshastighed, men naturligvis er det meget vanskeligt med et slag at gøre alle eksisterende plader ubrugelige ved overgang til en lavere hastighed. Nu har han imidlertid i U.S.A. gjort springet. Columbia har sendt pladespillere og plader på markedet, hvis omdrejningshastighed svarer til 33 omdrejninger pr. minut, og hvis rilleafstand er noget mindre end tidligere, hvilket resulterer i, at disse plader kan spille i 45 minutter pr. pladeside. Også andre store firmaer har indført denne hastighed, og et enkelt firma har fremstillet plader med 45 omdrejninger pr. minut, af meget mindre diameter end tidligere, men med længere spilletid. Man vil se, at der er udvikling også her. En række firmaer i U.S.A. fremstiller nu pladespillere for såvel 78 som 33 omdr. pr. minut, og med 2 pickups, henholdsvis for de gamle og de nye plader. Dette var måske noget for dansk radioindustri at tage op, thi udviklingen kan ikke bremses. Der er så store fordele forbundet med den lave hastighed og de lange spilletider, at man kan forudse, at de indviklede automatiske pladeskifteres tid må være forbi, når langspilnings-pladerne virkelig kommer frem i stort tal.

Til slut skal det nævnes, at der er konstrueret en betydelig mængde nye pickups. Som bekendt er den gamle og tunge magnetiske pickup i høj grad afløst af den lettere piezoelektriske krystalpickup eller af magnetiske letvægtspickups. Det, man søger at undgå, er, at pladesliddet får betydning. Det gælder om at benytte pickups, der er så lette og så letbevægelige, at deres slid på pladerne, selv ved hundreder af afspilninger, bliver uden betydning. Det har samtidig vist sig, at når man går ned med dimensionerne, bliver det lettere at opnå perfekt gengivelse over et meget stort frekvensområde. Af nyheder på pickup-området kan nævnes de keramiske piezoelektriske pickups samt reluktanspickups, ligesom man også har bragt enkelte typer af dynamiske svingspole-pickups frem. Udviklingen også inden for dette betydningsfulde område er i fuldt sving.

_____________________________________________________________________________

En fuldendt gengivelse af hele toneområdet er desværre vanskeligt at opnå. Det er faktisk kun ved modtagelse af frekvensmoduleret radiofoni, at gengivelsen kan nærme sig det helt rigtige. Ved almindelig radiofoni, hvor senderne er placeret med 9000 hz afstand, kommer der interferens og forstyrrelser fra nabostationerne, når man kommer over de 4500 hz, og ved grammofongengivelse har man nålestøjen at slås med.

Man kan imidlertid ikke bortskære de høje toner og bibeholde de dybe, uden at gengivelsen bliver buldrende. Der må være en vis balance mellem dybe og høje toner. Figuren, der stammer fra »Radio News«, november 1948, angiver mellem hvilke punkter, frekvensområdet bør ligge, og viser desuden områderne for de gængse apparattyper. Angivelserne er rent skematiske, da der jo ikke er tale om bratte afskæringer.

Se også artiklen om Det gyldne tal fra 1956.

_____________________________________________________________________________

I Boston findes en restaurant, hvor man i baren har indført en radarstegeovn. Ovnen har dimensioner 40 X 45 X 50 cm indvendig og arbejder med en hidtil uanet hurtighed inden for køkkenfaget. Et stykke hamburgerryg kan steges jå 7 sekunder, og en god bøf på en lignende kort tid. Pølser kan apparatet koge på få sekunder. En pudsighed ved apparatet er, at man kan pakke f. eks. pølser ind, lige til at tage med hjem, og så sætte dem i ovnen med indpakning og det

hele og koge dem deri. Smaa retter som stegte æbler kan ovnen levere i løbet af tre sekunder, gennemstegte, lige til at lægge iscrem ovenpå. Ovnen er ikke selv det mindste varm, det er kun maden, der varmes op, indvendig fra. Men den er dyr i drift. Dog har den virket som en fin reklame for den pågældende restaurant, White tower, der har påtænkt at anskaffe flere af samme type. Ovnens bølgelængde er 9 centimeter, og der går en hel del kilowatt til en bøf.

_____________________________________________________________________________

Peerless Autitorium højttaler, 1949

Peerless Orkester FM højttaler, 1949

Peerless Bantam højttaler, 1949