Gå til omtale af Colibri Pickup
Gå til Philips forstærker
Gå til Ny Pladeskifter
Gå til "FM contra AM"
Gå til "Interessant højttalerkonstruktion"

Det kendte pick-up firma Walchris har sendt en ny pick-up på markedet, som vi har haft lejlighed til at se lidt nærmere på.

Den er specielt konstrueret til anvendelse i kvalitetsanlæg og er forsynet med to udskiftelige hoveder, eet til normale plader og eet til long-playing, disse hoveder har stifter af safirer, der er slebet, så de passer til rillerne i de to plade- typer.

Nåletrykket kan varieres fra 2 til 20 gr ved hjælp af en kontravægt anbragt bag på pick-up armen.

Vi har prøvet pick-up'en på forskellige frekvensplader med en oscillograf tilsluttet forstærkerens udgang, og den afgivne tonefrekvensspænding, der ligger omkring 0,5 volt, har over hele det hørbare område en fin kurveform, helt ned til 50 hetz, og på det lave område var der ingen forvrængning at se, hvad mange pickups jo lider af på grund af resonnans i armsystemet.

Opefter var der heller ikke nogle særlige resonnansspidser at se, hvad der tyder på, at ankerresonnansen ligger betydeligt over det hørbare område.

Ved en prøve med pick-up'en tilsluttet en Williamsonforstærker og med forskellige pladetyper, lød gengivelsen ualmindeligt godt, en fri og fyldig tone, nålestøjen er meget minimal, og pick-up'en snakker næsten ikke med, man skal i hvert fald tæt på for at høre den direkte lyd fra nålen.

Selve armen er ophængt på kuglelejer og løber legende let og uden slør. Rent mekanisk er det et stykke nydeligt fin- mekanisk arbejde, kort sagt en lækkerbidsken for den kræsne grammofonentusiast.

___________________________________________________________

Det radiotekniske Tidsskrift Rateksa skriver (Nr. 8, 1950):
»...Denne pick-up, som har faaet navnet »SUPERSOUND«, hører til i en meget høj Kvalitetsklasse...pick-up'en er »noiseless« i en højere grad end man hidtil har kunnet opnaa...en ydre Transformator er oveflødig...»SUPERSOUND« er særdeles velegnet til afspilning af Lakplader...«

Det kendte tyske Radioblad Funk-Technik, nr. 21/1950, skriver:
»...Kürzlich erschienen neue Tonabnehmer af dem Markt, die in der technischen Welt Beachtung fanden. Walchris liefert unter der Bezeichnung »Supersound« einen magnetischen Leicht-Tonabnehmer mit nahezu linearer Frequenzkurve 15...17000 Hz., 25 kOhm Impedanx und rd. 1 Volt Spannungsabgabe ohne Transformator...«

Den af all Radiolyttere kendte Dirigent E. Hye-Knudsen skriver:
»...jeg finder den virkelig fortrinlig. Det blev mig fortalt, at en moderne Letvægtspick-up ikke kunde sættes paa min Skifter, men Deres Fabrikat load sig aabenbart udmærket godt anvende. Jeg har ogsaa bemærket, at Deres Pickup ikke giver nogen forstyrrende Bilud...«
                                                                                                         (Sign.)

Wachris Supersound Pick-up, 1952

Grammofilen, Mr. T.B. Ralphs, Abbotsford B.C., CANADA, skriver:
»..tried the great varity of U.S. types but after hearing the best of them, I am still satisfied with the Walchris...«

Teknik og Fysikk (Norge) skriver:
»...Walchris Supersound lettvekt magnet-pickup anerkjent som den beste pickup paa markedet.«

Komponisten, Violinist PER THIELEMAN skriver:
»I Anledning af, at jeg fornylig har faaet paasat min Radiogrammofon Deres Supersound Fjervægts Pickup, føler jeg Trang til overfor Dem at udtale min uforbeholdne Anerkendelse. Gengivelsen af Grammofonplader er, takket være min nye Pickup, af saa fremragende Kvalitet, som jeg ikke tidligere havde troet det muligt at opnaa. Ligeledes synes jeg, at Pickupens ydre Udformning virker hensigtsmæssig og ualmindelig tiltalende. Med denne Pickup har De fremstillet et Instrument, som alle Musikelskere utvivlsomt vil vide at paaskønne, ikke mindst fordi denne Pickup synes at være overordentlig skaansom overfor Pladerne«
Deres ærbødige Per Thilemann

Prof. Karl Stumpf ved Musikakademiet i Wien skriver (i Overs.):
> »...tilsluttede »Supersound« og var virkelig overrasket over Pladegengivelsens Kvalitet og Renhed. Alt lød saa naturligt...som om man sad i Koncertsalen og hørte Sangeren og Orkesteret...«
                                                                                                         (Sign.)

Fabrikken Statir A/S, Norge, skriver til os:
»Det vil sikker interessere Dem å erfare at en av Deres »Supersound« fjærvektspickups efter påmontering på vår plateskifter først har vært på kvalitetsprøve hos en herværende radiofabrik, hvor den har virket upåklagelugt til 4000 avspilninger, hvorefter varighetsprøven ble fortsatt hos oss. Den samme picktp har nu spillet ialt over 14.000 (fjorthe tusen) platesider med samme stift og spiller fremdeles fint...«
                                                                                                    (Sign.)

_____________________________________________________________________________

Det har ofte ærgret os at se, hvor flittigt og hyppigt den udenlandske Radiopresse har omtalt og anbefalet den danske Walchris "Supersound" Pickup, medens den hjemlige Presse kun sparsomt har omtalt den. Vi selv har længe ønsket at kigge lidt paa Walchris' berømte Produkt, men først nu har vi kunnet faa Lejlighed til for Alvor at prøve den i Praksis og "maale paa den". Vore Læsere vil vide, at vi her i "Radio Ekko" altid har foretrukket magnetiske Pickup'er frem for Krystaltyperne, og ganske særligt har vi "holdt os til" de Letvægtstyper, som fremkom allerede før Krigen fra de store tyske Fabriker Telefunken og Siemens. Disse Typer faas ikke mere, men i Stedet har danske Fabriker fremstillet nye Pickup'er, som staar fuldt ud paa Højde med de tyske, hvad Frekvenskarakteristiken angaar, og endog over dem i andre Henseen­der. Kravene til en moderne Pickup er langt større end før Krigen paa Grund af det stærkt forøgede Frekvensomraade, moderne Plader skæres med, og Indførelsen af Langtidsplader med Mikroriller har ganske kuldkastet de Begreber, vi før havde om Grammofonpladens Muligheder.

Naar Walchis "Supersound" hidtil ikke var kendt herhjemme i saa høj Grad som i Udlandet, skyldes det visse Klausuler paa Safirer, men nu er dette ordnet, og "Supersound" vil hurtigt faa den store Udbredelse, den fortjener ogsaa her i Landet. Det drejer sig om en magnetisk Pickup med særlig ringe Naaletryk (10 g for Normalplnder og 5 for Mikrorilleplader), og Pickup'en sporer fint og solidt trods dette ringe Tryk, der jo reducerer Pladesliddet til et absolut Minimum.

Pickup'en arbejder uden Pladestøj paa Grund af Safirens særlige Ophængning; den er normalt viklet med en Impedans paa 25kOhm, hvorved Trans­formator undgaas, men kan leveres i Specialmodeller med ned til 1,5 Ohms Impedans. Den Model, vi har modtaget til Anmeldelse, var forsynet med to Lyddaaser - en til almindelige Plader og en til Mikrorilleplader. Den arbejder overordentlig fint og gengiver hele det hørlige Spektrum (15 - 17.000Hz) med en retlinjet Kurve ned til ca. 250Hz og med et Fald paa omkring 10 dB ned til 60Hz. Almindelig Korrektur for Pladeskæringen er derfor tilstrækkelig.

Med Rette har man stillet sig skeptisk overfor en Række af de Safirpickup'er, der fremkom som en Følge af de tyske Typers Sukces, og flere Firmaer har fremstillet Pickup'er af ganske almindelig Konstruktion med Safirer i Stedet for Staalnaale. Dette er helt forkert, og saadanne Tonehoveder har afstedkommet baade daarlig Gengivelse og et langt større Pladeslid end Normaltyperne. En Safir er i sig selv en haard „Naal" og kan ikke uden videre anvendes i en almindelig Pickup. Hvad der kræves er, at den bevægelige Masse i Pickup'en er ganske ringe, saa at Inertimomentet omkring Svingningsaksen er saa ringe som muligt. I „Supersound" vejer „Massen" kun 3 Milligram. Konstruktionen er genial, og Safiren, som jo er meget sart overfor mekanisk Skade, er her fuldstændig beskyttet, saa at man kan tabe Pickup-Armen ned mod Pladen, uden at der sker den mindste Skade. Med Pickup'en følger saavel Monteringsskitse som teknisk Redegørelse, og de udenlandske Anbefalinger, man ligeledes faar med, viser sig hurtigt ved Brugen at holde Stik.

Vi har maalt „Supersound" og prøvet den nogen Tid i Praksis og kan kun udtale vor bedste Anerkendelse at dette fine danske Produkt.

_____________________________________________________________________________

Colibri-Fabriken i København, der fremstiller de fortrinlige Safir-Letvægtspickups (Colibri), har tilsendt os sit nye forbedrede Pirkup-Tonehoved. Heri er Safiren indsat i en ekstra Affjedring, som forringer Pladesliddet paa Grund af Eliminering af "pinch"-Effekten. Desuden bliver Fremhævningen af de høje Toner endnu bedre end paa de ældre Colibri-Typer. Ved normal Affjedring af Tonearmen kan man regne med, at det effektive Naaletryk kun andrager 10 à 12 Gram. Vi har altid anset den danske Cohbri-Pickup for at ligge i absolut Topklasse, og med denne Nyhed skulde den fortrinlige Pickup være blevet om muligt endnu bedre. Som bekendt er Colibri en Lavohmspickup, hvorfor der kræves en Omsætningstransformator, naar den skal bruges i Forbindelse med almindelige - Radiomodtagere, hvori LF-Forstærkningen er ringe. Vi har prøvet den nye Model af Omsætningstransformator og har fundet den udmærket.

_____________________________________________________________________________

PHILIPS FORSTÆRKER
PHILIPS har sendt en interessant enhed på markedet, en kraftforstærker, der som billedet viser, ser help amerikansk ud, med strømlinieform og indirekte oplyst forplade.

Trods sine relative små ydre dimensioner, hele apparatet fylder ikke mere end 425 x 275 x 255 mm, rummer foruden forstærker til krystalmikrofon, følsomhed 1,5 mV, indgang for radio og grammofon, også en udgangsforstærker, der kan afgive op til 70 watt lavfrekvenseffekt ved 5 pct. forvrængning.

Udgangsrørene er de kendte EL34, 2 stk. i push-pull, og foruden disse er der anvendt ikke mindre end 5 forrør, hvoraf kun et er et dobbeltrør, 1 stk. ECC40, desuden er der hele 4 ensterretrør og et magisk øje EM34, der bruges som volumenindikator.

Forstærkeren har variable bas og diskantkontrol, hvorved det er muligt henholdsvis at fremhæve og svække forstærkningen i diskant og basområdet fra +10 til -16 db.

Det mest interessante ved konstruktionen er, at apparatet har indbygget limiterforstærker, noget der jo er ret usædvanligt på det danske marked, men som har den fordel, at forstærkeren ikke så let overstyres og især hvor den bruges til mikrofongengivelse giver den eventuelle taler eller optrædende den fordel, at de ikke er bundet til at tale lige ind i mikrofonen eller med samme stemmeføring.

Limiterforstærkeren kan kobles fra med et greb på forpladen, da det ikke kan undgås, at den indfører en smule forvrængning.

Forstærkeren er forsynet med forskellige udgangsimpedanser, så man kan tilpasse et vilkårligt antal højkttalere, og vi behøver vel ikke tilføje, at den er udført som vekselstrømsforstærker, forbruget fra nette er med tilkoblet limiterforstærker og ved fuld udstyring 260 watt.

___________________________________________________________

Mikrofonsangerinden anvender elektrodynamisk studiemikrofon, type 9585, uden retningsvirkning, velegnet for kvalitetsoptagelser. Pris kr. 375,-.
Mikrofonen er monteret på gulvstativ, type 9583. Pris kr. 160,-.

_____________________________________________________________________________

De nye LP-plader, der nu er ved at gøre sig gældende på markedet, har haft til følge, at de store fabrikker for grammofonværker er blevet nødt til at konstruere nye modeller.

Den kendte fabrik PERPETUUM-EBNER er lige fremkommet med hosstående fikse model.

Det er en pladeskifter, og den kan indstilles til 33 ?, 45 og 78 omdrejninger og kan således bruges til alle forekomne pladetyper. Den er forsynet med krystal-pick-up og enheden er lige til at udskife ved et enkelt greb. Værke leveres normalt med to enheder - een til LP og een til normale plader, og nåle- stykket er kun 9 gram. Som skifter kan værket tage 10 plader og både store og små imellem hinanden.

_____________________________________________________________________________

FM contra AM

BBC i England har afholdt en række forsøg med FM contra AM, baade laboratoriemæssigt og med forsøg blandt lytterne. Resultaterne af disse forsøg er netop fremkommet, og det amerikanske tidsskrift "Radio-Electronic" offentliggør i sit februar nummer disse, som bringers her.

BBC's rapport vedrørende FM contra AM er blevet et meget vigtigt dokument, som resultatet af de største og mest grundige forsøg, der nogensinde er foretaget. Overraskende er det at se, at ved en given output har FM et dækningsomraade med en radius omtrent dobbelt saa stort som for AM. En kvalitets-FM-modtager koster kun lidt mere, hvis overhovedet der er nogen forskel, end tilsvarende AM modtager.

Angaaende selve prøverne, blev der ca. 25 miles sydøst for London bygget en radiostation udstyret med baade en FM og en AM sender, der hver især kunne levere et output paa 20 kW. Disse to sendere var tilsluttet et antenneanlæg 1100 fod over havet, og sendte med en frekvens, der for AM var 93,8 mc/s og for FM 91,4 mc/s.

I tilslutning til laboratorie- og "mark"-prøverne, udført at BBC's egne teknikere, udstyrede BBC ogsaa en hel del lyttere, baade teknikere og ikke teknikere, med modtagere. Hver af disse lyttere sendte regelmæssige rapporter ind. Prøverne tog deres begyndelse i juli 1950 og varede det meste at et aar.

Laboratorieprøverne havde vist, at der var meget mindre forstyrrelser i en FM modtager end i en AM. Dette blev fuldt ud bekræftet af lytterne. Med en simpel dipolantenne og en rigtig konstrueret modtager behøvedes der almindeligvis ikke mere end 50 mikrovolt/meter for at undertrykke sus m. v., hvorimod en AM modtager krævede Ca. 1000 mikrovolt/meter.

Støj og sus i en modtager er særlig kritisk, da det forøges væsentligt naar baandbredden gøres større af hensyn til højere kvalitetsmodtagning. En særlig slem form for forstyrrelser er tændingsstøj fra motor- køretøjer samt lignende støjkilder (sporvogne f. eks.).

Subjektive prøver med aktive lyttere ved modtagerne og biler til at frembringe støjen viste, at FM paa alle punkter var AM overlegen. Selv forbedret AM, det saakaldte AML (AM med limiter, d. v. s. begrænser) var langt bagefter.

Som udtryk herfor angives, at hvis X volt var nødvendigt for med FM at undertrykke støj fra biler, behøvedes der 10X for AM's vedkommende.

For nu at være i stand til fyldestgørende at bedømme resultaterne, og bruge dem ved en eventuel planlægning af en landsomfattende dækning med VHF radiofoni, har BBC udarbejdet en saakaldt "standardlytter", og foreslaaet en "standardservice".

Standardlytteren bruger en simpel antennetype, ca. 30-60 fod fra en gade med ret stor trafik. Han (eller hun) har en god hørelse og finder, at forstyrrelser er irriterende, hvis de fremkommer ret ofte.

1. 1st klasse: Ingen mærkbar forstyrrelse fra mindst halvdelen af bilerne, der passerer huset. Ingen tændingssystem, der kan frembring mere end en let generende forstyrrelse, og en saadan forstyrrelse skal kun være sjælden.

2. 2nd klasse: Forstyrrelse fra halvdelen al passerende motorkøretøjer maa ikke være mere end mærkbar. Kun af og til vogne, der kan foraarsage generende forstyrrelser.

Nedenstående tabel viser feltstyrken, der kræves for at give standardlytteren en 1. eller 2. klasses service med henholdsvis FM, AM og AML modtagere. Der kan efter tabellen vist ikke være nogen tvivl om hvilken modtagertype, der klarer sig bedst. FM behøver kun en feltstyrke paa 1 millivolt pr. meter for at klare en 1. klasses modtagning, og 0,25 mV/m for at klare en 2. klasses modtagning, og selv en saadan er ret god.

For at yde den samme service skal der for AM bruges ca. 10-12 gange saa stor feitstyrke. Med en given output har en FM sender omtrent dobbelt saa stor rækkevidde som en AM.

Hvis man fordobler en senders rækkevidde, bliver det omraade, den dækker, ikke dobbelt saa stort, men fire gange saa stort. Derfor vil det antal stationer, der behøves for at dække England, eller for den sags skyld ethvert andet land, med VHF radiofoni, kun være ca. 1/4 af de, der behøves for AM.

Rapporterne indeholder flere overraskelser. Blandt disse kan nævnes, at det meget omtalte ømme punkt ved FM - den nøjagtige indstilling - vil den almindelige lytter ikke være i stand til at gøre rigtigt. Man er blevet forsikret om, at var en FM modtager blot "tunet" en lille smule ved siden af stationen, ville resultatet være en skrækkelig gengivelse. BBC's teknikere, der besøgte hjemmene, hvor ikke teknisk kyndige lyttere havde FM modtagere installerede, fandt mange af disse let ukorrekt indstillede, - men resultatet var ikke værre end naar en ordinær AM modtager stod lidt ved siden af stationen paa samme frekvens.

_____________________________________________________________________________

Interessant højttalerkonstruktion

Som tidligere omtalte i en artikel her i bladet, arbejdes der ivrigt i mange laboratorier verden over på at forbedre og videreudvikle det hidtil sva gest led i kæden af elektroakustik gengivelse, nemlig højttaleren.

Figur 1, konus højttaler i lukket rum

I Tyskland er der udviklet en ny type højttaler, der går under navnet kuglestråleren.

Den er blevet til på Nordwetsdeutscher Rundfunkt laboratorier og er specielt konstrueret til musikgengivelse.

En af de store vanskeligheder ved al elektroakustisk gengivelse ligger i, at det rum, hvor optagelsen finder sted, er forskelligt fra det, hvor det optagne senere skal gengives, det som tyskerne kalder "Zweiräumigkeit", og vanskeligheden ligger i, at få en given højttaler- eller højttalerkombination til at arbejde sammen med gengivelsesrummet, på en sådan måde at gengivelsen bliver så naturtro som muligt. Det gælder i praksis om at få lydgiveren til at udstråle den tilførte effekt ligeligt i alle retninger, deraf navnet kuglestråler.

En almindelig konushøjttaler kan kun betragtes som en kuglestråler hvad de dybe toner angår, de høje toner udstråles kun i en bestemt retning.

Figur 1 viser rent skematisk, hvorledes en almindelig højttaler arbejder i et lukket rum.

Man ser her at ved den øvre frekvensgrænse udstråles den samlede energi kegleformet, med en åbningsvinket på 35 grader (område 2), medens de dybe toner bliver udstrålet i alle retninger (område 1). Man vil altså kun få det rigtige lydbillede, hvis man befinder sig indenfor det område, der beskrives af den kegle, hvor de høje toner udstråles, udenfor dette område gengives de høje toner ikke med den rigtige styrke.

Det nytter ikke at lade forstærkeren fremhæve de høje toner, løsningen på problemet er at få de høje toner til at udbrede sig kugleformet, lige som de dybe.

På figur 2 ser man hvorledes NDWR har båret sig ad. Højttonedelen af denne højttaler, der er anbragt foroven, har form som en pentagondodekaeder, der bag hver af sine 12 flader har en lille dynamisk højttaler monteret, det vil altså sige, at ialt 12 højttalere stråler i alle retninger.

Figur 2, NWDR. regiehøjttaler bestgende at dybtonesyatem og højtonekugle.

Pentagondodekaederen er indbygget i en kugle af metalvæv, der let lader lyden slippe igennem. Figur 3 viser kuglen åbnet.

Højttonekuglen behandler frekvenser fra 400 til 15.000 c/s og dybtoneenheden, der er monteret i en resonnanskasse i foden af apparatet, tager sig af området fra 40 til 400 c/s.

_____________________________________________________________________________

Som tidligere omtalte i en artikel her i bladet, arbejdes der ivrigt i mange laboratorier verden over på at forbedre og videreudvikle det hidtil sva gest led i kæden af elektroakustik gengivelse, nemlig højttaleren.

Figur 3, Højtonedel af regie-højttaleren fig. 2

Figur 4, Almindelig radiomodtager med højtonekugle.

Pentagondodekaederen er indbygget i en kugle af metalvæv, der let lader lyden slippe igennem. Figur 3 viser kuglen åbnet.

Højttonekuglen behandler frekvenser fra 400 til 15.000 c/s og dybtoneenheden, der er monteret i en resonnanskasse i foden af apparatet, tager sig af området fra 40 til 400 c/s.

Højttaleren blev oprindeligt bygget for bedre at kunne kontrollere kvaliteten af store musikudsendelser og optagelsen af disse på plade eller tape, men resultatet blev så godt, at den tyske radioindustrii har taget ideen op og på figur 4 ses en tysk industrimodtager med påmonteret højttonekugle.

På figur 5 ses en anden udførelsesform, hvor højttonekuglen er monteret på væggen som en ampel, den behøver nemlig ikke at være anbragt lige ved apparatet.

Figur 5, En højtonekugle ophængt på væggen.