Vintage High Fidelity, 1957

RADIOFONI OG FJERNSYN ved årsskiftet

Af Kontorchef, civilingeniør BØRGE NIELSEN

Arbejdet med Danmarks dækning med FM og fjernsyn, om for alvor påbegyndes i 1955, fortsattes i 1956 efter planerne, således at ca. 85% al befolkningen nu har god dækning med FM og ca. 67% med TV. Slår man lidt af på fordringerne til signalstyrke, har ca. 92% mulighed for FM og 84% for TV. Disse tal er baseret på beregninger og må naturligvis anvendes med nogen forsigtighed, men de foretagne feltstyrkemålinger samt lytternes og fjernseerenes reaktion svarer i det store og hele til forventningerne.

De nye stationer, som kom til i årets løb, er Århus FM/TV, som indviedes den 14. maj, Sønderjylland FM, der startede den 15. juli samt Ålborg FM, der påbegyndte udsendelserne den 15. november. TV-senderen i Århus er leveret af Marconi, medens FM-senderne er leveret af de to danske firmaer Storno og Amplidan i forening. Århus stationen er særlig interessant derved, at masten for TV- og FM-antennerne er placeret ovenpå et betontårn, der rummer radiokædeudstyr for bl.a. billedoverføringen.

Det har pudsigt nok vist sig hver eneste gang en ny station er blevet sat i drift, at der har været nogle lyttere eller fjernseere, som er blevet skuffet, og aviserne har bragt ret alarmerende beretninger herom. Der har i alle tilfælde været en naturlig forklaring på misèren, og som regel har det været modtagerinstallationen, herunder ikke mindst antennen, som ikke har været rigtigt indrettet efter den nye station. I denne forbindelse kan der måske være grund til at gøre opmærksom på en ret hyppig klage over, at FM2 er svagere end FM1. De to senderes udstråling er nøjagtig den samme; men forklaringen er i mange tilfælde den, at visse modtagertyper har en lavere følsomhed i den høje ende af FM- båndet, hvor FM2 normalt er beliggende. Trimming af modtagerne klarer som regel kalamiteten, og man må håbe, at alle modtagerfabrikanter fremtidig sørger for en mere ensartet følsomhed over FM-båndet. Årsagen til den uensartede følsomhed kan dog også undertiden skyldes, at antennen er anbragt for optimal styrke af FM1, og at denne anbringelse ikke er optimal for FM2 på grund af stående bølger.

Det er svært at få et pålideligt tal for FM-modtagere her i landet, men man kan vist regne med, at der findes henimod ½ mill., og ligesom forrige år sælges der nu praktisk talt ingen modtagere uden FM. Kvaliteten af modtagerne er i almindelighed god, kun kunne man ønske bedre afstemningsindikatorer på FM-området

Antallet af fjernseere er steget voldsomt i 1956. Der var 8.200 den 1. januar, og ved årets udgang vil tallet ligge omkring 47.000. Stigningen svarer udmærket til prognoserne, og man tør gætte på, at tallet i løbet af 1957 kommer op på noget over 100.000, hvis udviklingen fortsætter uforstyrret, og den dag synes slet ikke at være så fjern, hvor fjernsynet kan stå på egne ben i økonomisk henseende.

Med hensyn til den videre udbygning af stationsnettet hersker der i øjeblikket betydelig usikkerhed. Finansmyndighederne blev i' maj måned ansøgt om de nødvendige bevillinger til de resterende FM og TV stationer samt de dertil hørende radiokæder. Sagen trak imidlertid i langdrag, og medens disse linier skrives, foreligger der endnu ingen bevilling.

Man havde regnet med at kunne påbegynde station Vestjylland, der ikke skal ligge ved Skive, men i nærheden af Holstebro, i efteråret 1956; men det bliver nu tidligst til foråret, således at der kun er meget ringe chancer for, at FM kommer i gang i 1957 og TV kan i hvert fald først komme i 1958.

Ålborg, som ikke uden grund føler sig sat noget udenfor, bar næppe nogen chance for at få TV førend 1958. Næstved er planlagt til idriftsætning i 1958 og Fyn FM td 1959, men man må være forberedt på, at finansmyndighedernes ønske om at strække bevillingerne kan medføre en vis udsættelse.

Sønderjylland TV, der er den sidste station, som hører ind under den forhåndenværende bevilling, kommer, med forbehold for uforudseelige hindringer, i luften som planlagt omkring april 1957.

Samtidig med etableringen af de nye TV-stationer er et radiokædenet til overføring af billedprogrammet under opbygning. Til dette formål er der nu bygget 7 betontårne, ca. 60 m høje med radioudstyret, der arbejder på ca. 4000 MHz, placeret i de øverste etager. Dette radiokædenet giver efterhånden tillige gode muligheder for direkte TV-reportager fra de fleste egne af landet. Endvidere regner man med på visse strækninger, i første omgang mellem København og Århus, at udbygge systemet til overføring af op til 600 telefonkredsløb.

I København har man påbegyndt arbejdet med bygning af et ca. 80 m højt tårn i forbindelse med telefonhuset i Borups Alle til brug for TV- og telefonradiokæder. Tårnet forventes færdigt om godt et års tid.

Eurovisionsplanerne, som blev omtalt i "Populær Radio", maj 1956, blev bragt til udførelse i august, og der har siden været udsendelser fra Danmark og fra Tyskland. Det er stadig svært at spå, hvor stor betydning Eurovision vil få for de daglige TV-programmer, men nu er det tekniske apparat i hvert fald til stede.

RUHE Fjernsyn

Stereofoni på grammofonplade

  Stereofoni på bånd har i nogen tid været en realitet. Det er da også en ganske nærliggende tanke at indsplille de to nødvendige spor ved siden af anden og aftaste med dobbelt hoved. Det ligger knap så lige for at indspille steropfonisk på grammofonplade. De mekaniske problemer bliver meget vanskelige, da man jo må prente to signaler i samme rille og aftaste begge disse med een stift.

 Dette kan kun ske, hvis man modulerer grammofonpladens rille samtidig i to på hinanden vinkelrette retninger. Man har to signaler, et venstre signal A og et højre signal B. Summen af disse A+B svarer til det normale eenkanalssignal. Det nedskrives ved, at man modulerer rillen vandret af længderetningen (transverdslskrift). Når dette aftastes med en normal pickup, får man det sædvanlige "endimensionale" signal. Differencen A-B moduleres i retningen op-ned (hill and dale). En normal pickup må ikke være førlsom herfor af hensyn til 2. harmonisk forvrængning (pinch-effekten) og mærker altså ingeting. Den nødvendige dobbelt-pickup derimod aftaster dette som et særligt signal. De to signaler forstærkes op, og adderere man dem, får man A-signalet, og subtraheres de, får man B-signalet, som tilføres to symmetrisk anbragte højttalersystemer.

 Nøjagtig den samme rille i grammofonpladen ville fremkomme, hvis man modulerede de to rillevægge hver for sig med A og B signalerne, dvs. samtidig indspiller to plane hill-and-dale spor, dog ikke lodret op-ned, men med modulationsretninger 45 grader forskudt til hver side i forhold til lodret. Herved fremkommer netop en rille med bundvinkel 90 grader og transversalt moduleret A+B, og op-ned A-B.

 En dobbeltpickup, som aftaster de to rillevægge hver for sig, kan på tilsvarende måde direkte give os A og B signalerne, uanset om indspilningen er sket på den ene eller anden måde. Det beskrevne system har følgende fordele:

  1. Pladerne kan afspilles enkanals på sædvanlig måde
  2. Forbruget af plademateriale forøges ikke
  3. De to signaler synkroniseres på ideel måde
  4. De to signaler er ligeberettigede

 Disse fordele ville man helt eller delvist gå glip af, hvis man indspillede to riller med hvert sit signal eller indspillede A-signalet traversalt og B-signalet lodret. Ulemperne er, at man går glip af den fordel, som man normalt skulle have af transversalskriften, nemlig "push-pull"-udligningen af 2. harmoniske forvrængning, og man får forøget slid på safir og plade, både på grund af den ekstra lodrette modulation og på grund af det dobbelte pickup-system, som uværgeligt må medføre forøget nålespidsmasse. Disse ulemper må man imødegå ved at gå ned til mindre safirkrumningsradius på 25 u og ved at udnytte de inderste pladeriller knapt så hensynsløst, som tilfældet er i dag. Man bliver nok henvist til at bruge diamant som nålespidtmateriale, og man må tolerere pickup'er med lav følsomhed, hvorved en del vanskeligheder flyttes over på forstærkersiden.

 På længere sigt bliver løsningen nok bånd, idet man stadig kræver fremskridt og ikke vil tolerere den uundgåelige forvrængning fra grammofonplader og ikke mindst nålestøj og pladeslid. Men de stereofoniske plader vil gøre stereofonisk gengivelse til mere end et kuriosum, den bliver økonomisk overkommelig for menigmand. Allerede i dag foretages alle kommercielle optagelser stereofonisk, selv om de udsendes i den sædvanlige »flade« udgave. Senere udsendes de i stereofonisk udgave på plade og bånd. På baggrund heraf ser man med interesse en pressemeddelelse fra Westrex-Company A/S, af hvilken det fremgår, at det amerikanske moderselskab, måske som det første er ved at bringe problemet til en kommerciel løsning. Skriveren er allerede på markedet, og man har udbudt fabrikationslicens på en pickup.

  Udover vanskelighederne med hensyn til at overføre to uafhængige signaler på mest økonomisk måde, er det et spørgsmål om akustik og lydopfattelse, foruden om mikrofoners og højttaleres retningsegenskaber.


Tidstypisk High Fidelity (monofonisk) lydanlæg fra Philips:


Noter om folk og musikgengivelse

Det er en erfaring, at mange musikalske mennesker tilsyneladende ikke bryder sig om at høre højttalermusik gengivet med alt for stor "fidelity", men ønsker en beskæring af diskanten. Da disse mennesker ikke føler sig generet af overtonerne, når de sidder i koncertsalen, er der grund til at tro, at fejlen ligger i gengivelsen og ikke udelukkende hos tilhørerne.

Ældre undersøgelser viser, at denne uvilje mod diskanten er en realitet, men teknikken er jo unægtelig gået frem, og der knytter sig derfor en vis interesse til en ny undersøgelse, som er foretaget i USA.*)

Den gav følgende kvalitative resultater:

  1. Der er en udpræget tendens til fordel for et begrænset frekvensområde stadigvæk.
  2. Folk foretrækker afhængigt af de ydre omstændigheder den gengivelse, de er vant til, hvis de stilles over for valget mellem et begrænset og et fuldt frekvensområde. De kan udmærket have flere tilvænninger samtidigt og således foretrække fuldt frekvensområde for levende musik og begrænset for een-kanals gengivelse i en stue.
  3. Musikalsk utrænede personer ønskede i højere grad fuldt frekvensområde end musikfolk. Dette forklaredes ved, at førstnævnte ikke i den grad tidligere er groet fast i en eller flere tilvænninger.
  4. En kortere tids tilvænning til et bredere system medfører et mere udbredt ønske om større frekvensområde - i hvert fald under det sæt lyttebetingelser, hvorunder prøven er foretaget.

Til trods for at undersøgelsen er baseret på grammofonplader, går forfatteren stiltiende ud fra, at hans programmateriale og gengivelsen er aldeles uangribelig. Den har sikkert også været temmelig god, hvorfor forholdsvis mange ønskede et relativt bredt frekvensområde i forhold til, hvad tilfældet har været ved tidligere undersøgelser. Det bør dog fremhæves, at en ikke uvæsentlig del foretrak området 180-3.000 Hz - så helt godt har det næppe været.

Resultaterne kan måske også fortolkes derhen, at folk nok vil akceptere en gengivelse, der ubetinget er bedre end den, de er vant til, men foretrækker de former for mangler, de kender, frem for nye, som kommer med som følge af delvise forbedringer.

Man bør bemærke, at almindelig mikrofonteknik oftest i urimelig grad favoriserer den højeste diskant med det resultat, at »korrekt« gengivelse skæmmes af overdrevne s-lyde fra stemmer og diverse bilyde fra musikinstrumenter. (Dette lægges oftest højttaleren til last.) Det er fejl, som man kan vænne sig til, men som kan være afgørende for en uvildig bedømmelse.

*) R. E. Kirk: Learning a major factor influencing preferences for high-fidelity reproducing systems, IRE, Transactions on Audio, sept-okt. 1956