Hvem ønsker stereo (radio)

Uddrag af samtale med teknisk direktør for Danmarks Radio - Fr. Heegaard, maj 1964

Vi går derefter over til lydradioens problemer - først og fremmest mulighederne for etableringen af stereoradio over een sender. Det vides, at man i Danmarks Radio forlængst har nedsat et udvalg til at bearbejde sagen, men siden da har vi ikke hørt mere til sagen - som hos Shakespeare, the rest was silence... - Hvorfor, spørger vi direktør Heegaard:
Man har vist ikke foretaget sig alverden i denne sag, og årsagen er vel den, at ingen udenfor huset har vist større interesse for etableringen af stereo-radio. På de lyttermøder, Danmarks Radio med regelmæssige mellemrum holder i landet, har ingen efterlyst stereoudsendelser.

Vore modtagerfabrikanter er forlængst begyndt at levere modtagere, hvori er afsat plads til decoderen. Branchen kunne dog vist også have al mulig brug for et nyt salgsfeature af denne art, så meget mere som rapporter fra Tyskland klart viser, at de for radiomodtagere iøvrigt faldende salgskurver atter har fået en drejning opad efter indførelsen af visse stereo-programmer dernede. Herom siger direktør Heegaard:
Ikke destomindre har den danske industri heller ikke gjort forestillinger overfor os om sådanne udsendelser. Da man i sin tid iværksatte fjernsynsudsendelser herhjemme, var branchen helt anderledes aktiv. Man vil selvfølgelig aldrig ligge under for pres udefra, men på den anden side vil man vel tage visse rimelige hensyn til ønsker og henstillinger fra radiobranchen om nye tekniske fremskridt. Sådanne har det imidlertid hidtil skortet på. Kommer de, må man tage sagen op. Noget andet er, at der jo ingen norm er vedtaget endnu for stereoradio. Tyskerne sender efter det amerikanske system, og muligvis  kan dette blive norm også her i landet.
Vi fristes til at sammenligne dette emne med et andet teknisk fremskridt, indførelsen af FM-udsendelser. Helt af egen drift startede radiofonien den første FM-sender allerede i begyndelsen af fyrrerne, vist nok de første regelmæssige frekvensmodulerede program-udsendelser i Europa, selvom vi fornylig i tyske fagblade har set vore sydlige naboer vigte sig over at være kommet først i vor verdensdel. Heller ikke dengang var foranledningen brancheønsker, man startede simpelthen for ikke at stå tilbage i den tekniske udvikling; denne gang vil man altså vente, til henstillinger bliver fremsat.

Vort sidste emne var et, der ofte drøftes i branchekredse - plader kontra bånd. Den danske modtagerindustri bygger apparater med en så perfekt frekvensgang, at de principielle fejl, plader som lydbærere er behæftet med, afsløres, ofte endda højst ubehageligt. Vi har forlængst berettet, hvorledes man i Tyskland, samtidig med udbygningen af FM-nettet, forlangte af pladeselskaberne, at man til "grammofonudsendelser" indleverede bånd og ikke plader. Enhver plade kommer dog til verden som bånd, og man mente ikke sydpå at kunne byde lytterne den kvalitetsforringelse, der næppe kan undgås ved at overføre indspilningen til et andet medium. F. eks. afskaffede Norddeutsche Rundfunk pladeudsendelser allerede omkring 1952. Hvorfor ser man i Danmarks Radio på dette spørgsmål? Direktør Heegaard kommenterer:
Ja, Gissemand kan jo ikke fås på bånd, og de nye plader er dog vist helt gode? Forhandlingerne med pladeselskaberne kan være besværlige nok på andre felter, og fabrikanterne har allerede for flere år tilbage afslået at opfylde et sådant ønske, selv om det kunne motiveres med kvalitetskrav. Men også dette kunne dog tages op igen, om man måtte finde det påkrævet…

En afsluttende bemærkning herom fra vor side vil lyde: Når de danske FM-sendere arbejder med større sweep end både svenskernes og tyskernes, når herved muligheden for at tilbyde kompromisløs kvalitet er til stede - hvorfor så ikke følge de veje, andre med held har anvist? Aflyt danske pladeprogrammer på virkelige kvalitetsmodtagere, danske såvel som de bedste udenlandske, der sælges herhjemme, og man vil ikke være i tvivl - på en ikke ringe del af de benyttede plader afsløres ikke alene overfladestøj, knitren, knæk o.s.v., men diskanten snerrer og forvrænges ofte. Lad fejlen ligge i pladerne eller i afspilningsapparaturet, dette er underordnet; efter vor formening bør man kraftigt henstille til pladeselskaberne at levere bånd, hvor sådanne overhovedet kan skaffes.

B & O's nye, fuldtransistoriserede lyenetmodtager model 900 K, et smukt eksempel på dansk design

Hvem talte om Stereo?

Publiceret december, 1964

I maj måned udtalte teknisk direktør fra Danmarks Radio, ing. Fr. Heegaerd - sig bl.a. om stereo-radio. Han blev spurgt, hvornår man turde regne med muligheden for 1-kanal stereoudsendelser og det overraskende svar var, at det var der vist ingen, der interesserede sig for. På de møder, radioen med mellemrum afholder med lytterrepræsentanter, havde ingen nævnt begrebet stereo, og ejheller havde fabrikantforeningen ytret ønsker i den retning. Men iøvrigt var man fra Danmarks Radios side klar til at gå i gang, hvis blot nogen interesse var at spore fra branchens side.

Imidlertid har de enkelte fabriker anvendt sommeren til at udvikle stereo-decodere til det pilottone-system, der må antages at blive også dansk norm. Man har enten anskaffet sig "Radiometers" stereo-sender eller gjort sit bedste for at booste signalerne fra Hamburg's UKW-stereo.

Ud på efteråret gik fabrikantforeningen i aktion: Direktør Djursholt og civilingeniør Grue opsøgte dir. Fr. Heegaard og fik samme besked som vi - at Danmarks Radio var indstillet på at starte forsøgsudsendelser, om branchen ønskede det, dog kun i Københavns-området indtil videre. Formentlig vil sagen få samme forløb som tilfældet var med TV - man starter forsøgsudsendelser, hvorefter "bordel fanger". Det er blot forbavsende, at man har udvist så megen tilbageholdenhed i denne sag - stereo-tanken har bredt sig over hele Europa, selv i det fattige DDR sender man nu stereo-radio; Danmarks Radio var - selv om tyskerne hævder noget andet - først af alle i Europa med indførelsen af FM-radio. I den aktuelle situation indtager vi derimod en position, ingen vil misunde os.

Det helt store samlede underholdningsanlæg »Grand Prix Stereo«, der indeholder AM-FM-radio, grammofon, stereoforstærker og højttaler.

Fremtidens TV

Mange her i landet læser det amerikanske »Radio Electronics« der som udgiver har en endog meget særpræget personlighed ved navn Hugo Gernsback, just ingen konfirmand, idet jan nu er fyldt de 79. Men dette til trods med en så aktiv og fremadskuende ånd, at der næppe findes mage til; hans fremsynethed er nærmest legendarisk, og mange af de planer, han har forudsagt, er forlængst blevet realiserede, trods adskellig hovedrysten ved fremkomsten. Hosstående hans nyeste »Multiplex-TV«:

Samtlige kanaler med sendere indenfor rækkevidde viser på små skærme smagsprøver på de øjeblikkelige udsendelser, hvorefter pater familas, hvis magtfulde højre hånd ses foran skærmen, ved et tryk har valgt sig en hockeykamp til gengivelse på den traditionelle store skærm. Husets mindre betydende medlemmer har derefter mulighed for via hovedtelefoner at koble sig ind på lyden til de øvrige udsendelser.

BEOCORD STEREOMASTER

Annonce fra maj, 1964

Trykkammerhøjttalere, princip og praksis

Historien begyndte med, at et københavnsk morgenblad på sin hobbyside fortalte, at der - efter bladets mening - ikke blev fabrikeret virkelig gode højttalerkabinetter i Danmark. Det var der mange, som tog til efterretning, ihvorvel det var en lovlig hård dom at afsige over denne del af vort hjemlige radioproduktion. Hos teknikere hos Bang og Olufsen fængede kritkken. Resultatet blev en ny serie lukkede højttalerkabinetter, trykkammerhøjttalere kaldet, skal her berettes.

Den dynamiske højttaler monteres som bekendt i reglen i radiokabinettet, i et separat højttalerkabinet eller på en plads, en såkaldt højttalerbaffle af større eller mindre dimensioner. Fælles for disse monteringsmåder har i de fleste tilfælde været, at der gennem luften var en kortere eller længere forbindelse mellem højttalerens for- og bagside. Da højttaleren frembringer lydbølgen ved, at den frem- og tilbagegående membran sætter luften i bevægelse, betyder denne luftforbindelse en akustisk kortslutning for toner, hvis bølgelængde er så stor, at luften inden for en enkelt svingning kan nå at bevæge sig fra membranens ene side til den anden. Dette medfører, at kabinettet eller bafflen, der anvendes til højttalermontering, som ovenfor nævnt skal have en størrelse, som afhænger af den dybeste tone, der ønskes gengivet. Således vil den idelle længde af luftvejen for gengivelse af en tone med 50 svingninger pr. sekund (50 Hz) (det laveste C på et klaver er ca. 32 Hz) være omkring 3 m; det vil f. eks. sige en lydskærm på 3x3 meter.

Kabinetter og baffler af så stor udstrækning egner sig ikke for anbringelse i almindelige beboelsesrum, og der har derfor været gjort mange forsøg på at finde frem til højttalersystemer, der med rimelige dimensioner kunne yde en god gengivelse af de dybeste toner.

Det princip, som fabriken udnytter i den nye serie trykkammerhøjttalere, er det, som bedst tilfredsstiller dette krav, og det går ud på, at dybtonehøjttaleren anbringes i en udskæring i en i øvrigt helt lukket kasse, hvorved enhver mulighed for luftbevægelse fra højttalermembranens ene side til den anden (akustisk kortslutning) forhindres. Forholdene vil med hensyn hertil være de samme, som hvis højttaleren var anbragt i en uendelig stor plade, (infinite baffle). Princippet medfører ganske vist en nedgang i virkningsgraden på nogle få dB, som dog er betydningsløs i sammenligning med de opnåelige fordele og i betragtning af de i dag anvendte udgangsforstærkeres effekt. Den lukkede højttalerkasse har længe været kendt, men udnyttelsen af princippet har været kostbart fordi et godt resultat er betinget af anvendelsen af dybtonehøjttalere med ganske bestemte egenskaber.

Foruden det tidligere nævnte afhænger højttalerens evne til at gengive dybe toner også af højttalerenhedens basresonansfrekvens, som bestemmes af membranens og de dertil hørende deles vægt i forbindelse med stivheden i disses styr og opspændinger. Afhængigheden er således, at jo større vægten og jo mindre stivheden er, jo lavere vil resonansfrekvensen blive; og denne ønskes lav. Men vægten skal bl.a. af hensyn til mellemtoneegenskaberne holdes under en vis værdi, og stivheden bestemmes af, at styr og kantfjeder med sikkerhed skal kunne føre membranen, så at svingspolen bevæger sig frit i magnetsystemets smalle luftspalte.

En dybtonehøjttaler, der monteres i en lukket kasse, vil have en højere basresonansfrekvens end den umonterede enhed, idet membranen ved frem- og tilbagegående bevægelser snart skal sammentrykke og snart fortynde kassens luftindhold, der på denne måde kommer til at virke som en fjeder, hvis stivhed kombineres med stivheden i membranopspændingen. Denne gensidige påvirkning er naturligvis i høj grad afhængig af forholdet mellem luftmængde og membranareal, der skal afstemmes meget nøje.

Den resulterende basresonans er det ønskeligt at dæmpe, da den ellers ligesom alle andre resonanser, vil tilføre den gengivne lyd en klangfarvning, som ikke var til stede i lydoriginalen. Dæmpningen kan naturligvis udføres med de samme midler, som er til rådighed i forbindelse med højttalere monterede på "gammeldags" måde, men ved trykkammerhøjttaleren rådes der over endnu et middel, som er let kontrollabelt. Den bag membranen indespærrede luftmasse, der er en slags fjeder, indeholder en væsentlig del af den stivhed, som er med til at bestemme højttalersystemets basresonans, kan dæmpes ved at dele den op i mange små masser med passende akustiske modstande imellem. Dette er i B & 0 trykkammerhøjttalerne gjort ved at udfylde en stor del af kassens hulrum med en særlig kvalitet rockwool, hvis mængde og placering er bestemt ved omhyggelige beregninger, forsøg og målinger.

Trykkammerhøjttalerne udføres i en række modeller med rumindhold fra 6,5 liter til 90 liter. Som et eksempel på en trykkammerhøjttaler vises i fig. 1 en gennemskåret højttaler, type B, med de udvendige mål H = 28 cm, B = 15 cm, D = 25 cm, hvilket gør den velegnet til indsætning sammen med bøgerne i en almindelig bogreol.

                                     Figur 1, B & O trykkammerhøjttaler Type B

På billedet ses den ind mod kassens lukkede højtoneenhed, hvis membran ikke påvirkes af trykvariationen i trykkammeret, dybtonehøjttaleren af størrelsen 105 x 154 mm med den usædvanligt lave frie basresonansfrekvens på 65 Hz, delefiltret, som fordeler lydspektrets høje og dybe toner til de to højttalerenheder, og endelig ses de akustiske dæmpematerialer, som tjener til dæmpning af luftfjederen. Som det af illustrationen fremgår, har man valgt at bruge 2 højttalere i hvert kabinet

                                                       Figur 2, Højttalerens frekvensgang, der praktisk talt er ret fra 90 Hz til 17.000 Hz

______________________________________________________________________________________________________________________

NY ORTOFON PICKUP

En ny stereo-pick up er sendt på markedet, endda forsynet med en fornem anbefaling fra amerikansk Consumers Union, der har befundet den bedre end samtlige øvrige afprøvede, omend også lidt dyrere. Det karakteristiske er, at stiften er tilslebet i elipseform, ganske som de skærere, der skabte det oprindelige lydspor. Dette har særlig betydning ved gengivelse at en plades inderste riller, men samtidig har man opnået, at pick up'en ligger højere i rillen end tidligere, hvorved overfladestøjen er nedsat, da stiften ikke når helt til bunds i sporet, hvor støvsamlingerne findes. Også sliddet er nedsat, trods større nåletryk end andre kendte fabrikata, idet pick up'ens masse blot andrager 1 milligram.

B & O PRÆMIERET

For tredie år i træk fik B&O en særdeles fin placering på Hannover-messen, bl.a. derigennem at både Stereomasteren - hvilket ikke kan forundre det ringeste - samt hosstående viste "Master 610 - Stereo" blev udtaget til en særudstilling under titlen "Die gute Industrieform", kåret hertil af en international jury. Tysk TV's program 2 bragte hele 3 udsendelser om B&O, ligesom Hamborg Radio omtalte firmaet i et program, hvor også dansk pionergerning blev fremhævet, Valdemar Poulsens banebrydende indsats og Peter Jensens første dynamiske højttalerkonstruktion, der senere blev verdenskendt som "Magnavox". B&O kunne efter messen notere et godt forretningsmæssigt resultat samt en ikke ubetydelig goodwill ved på smukkeste måde at vise flaget.